Tilbage

Praktiske tips: Få tingene gjort

Getting Things Done, også kaldet GTD-metoden, er en selvledelsesmetode udviklet af David Allen, hvor du registrerer alle dine personlige og professionelle opgaver i to-do-lister. Det giver et klart overblik over dine opgaver, så du lettere kan vælge, hvad din næste opgave skal være. Desuden giver det ro i sindet.
Praktiske tips: Få tingene gjort
Afslut opgaver
Virkeligheden er, at der kræves mere af os på arbejdet: flere opgaver, hurtigere forandringer. Kunder og borgere bliver mere magtfulde, deres krav stiger og ændrer sig hurtigere over tid. Og kunderne har ofte et valg på grund af den øgede (verdensomspændende) konkurrence. Organisationer skrumper ind, eller deres ambitioner stiger hurtigere end antallet af tilgængelige medarbejdere. For mange mennesker kommer der et punkt, hvor de ikke kan nå det hele på arbejdet. Resultatet kan være, at det heller ikke er muligt at afslutte de private anliggender på en tilfredsstillende måde. Kan du genkende dig selv i dette?
Strømlin opgaver
Hvis du skal lave mere, end du har tid til, er der to muligheder: Arbejd længere, eller vælg de ting, du gør og ikke gør. Derudover kan du måske gøre dit arbejde mere bekvemt, så du kan spare tid. Hvilken mulighed tiltaler dig mest? Hvad ønsker du at opnå: mere på arbejdet, mere privat eller mere balance?
At få tingene gjort
Du vil gerne have et hurtigt overblik over dine vigtigste opgaver, så du kan træffe en beslutning om, hvad du skal gøre som det næste. Når alt kommer til alt, kan det, der virker vigtigt nu, være helt anderledes om en time, med et enkelt telefonopkald. Arbejde handler ikke om at udføre alle opgaver, men om de vigtigste opgaver.


. Hvad der betyder mest, kan ikke altid forudsiges og kan ændre sig hurtigt. Getting Things Done giver dig et overblik over dine opgaver, så du lettere kan vælge, hvad din næste opgave skal være. Desuden giver det ro i sindet, fordi du løbende giver alle arbejds- og privatopgaver, som du stadig mangler at udføre, en plads i dette system.
Tips til at bruge Getting Things Done-metoden
Først og fremmest er det vigtigt, at du strukturerer alle dine nuværende e-mails.
 
  1. Opret en 'Arkiv'-mappe i dit e-mailprogram til at gemme information. Flyt alle dine nuværende mapper til denne mappe! Stol på, at du nemt kan finde e-mails med søgefunktionen.
  2. Opret en 'Waiting for'-mappe i dit e-mailprogram. Her lægger du kopier af sendte e-mails, som du forventer at få svar på.
  3. Opret en 'Senere-måske'-mappe i dit e-mailprogram. Her lægger du alle e-mails, som du skal gøre noget ved, men ikke i den aktuelle uge. Både til arbejde og privat.
.
Opgaver til denne uge
  1. Opret en 'Denne uge'-mappe i dit e-mailprogram. Den skal indeholde opgaver for den kommende uge, men som ikke har en klar deadline i form af dato og klokkeslæt.
  2. Opret en mappe '2 minutter' i dit e-mailprogram. Her lægger du små opgaver, som du forventer at kunne klare inden for 2 minutter.
  3. Opret en 'Ikke for mig'-mappe i dit e-mailprogram. Her lægger du e-mails med opgaver, der er beregnet til andre.
  4. Brug en time på at sortere e-mails! Begynd lige efter frokost. 1) Kan du slette den? 2) Indeholder den en deadline? 4) Hvilken mappe hører den til i (ikke til mig, 2 minutter, denne uge, senere måske, venter på, arkiv)
  5. .
  6. Hvis der er en klar deadline for en opgave (dag eller specifikt tidspunkt), så sæt opgaven ind i din kalender. Ingen klar deadline? Så flyt mailen til denne uge (skal udføres i indeværende uge) eller til senere-måske (til næste uge eller senere)
  7. Er der flere typer opgaver i en mail, f.eks. både opgaver til dig selv og opgaver, som du vil give til andre? Så send dig selv flere e-mails, som du kan underopdele i: ikke til mig, 2 minutter, denne uge, senere - måske.
  8. Hvis du sender en e-mail til dig selv, så skriv tydeligt i emnelinjen, hvad du skal gøre, og eventuelt allerede i hvilken e-mailmappe den hører hjemme: ikke til mig, 2 minutter, denne uge, senere måske, vent, arkiv.
  9. Når du sender spørgsmål eller anmodninger via e-mail, skal du sørge for, at disse meddelelser kopieres til mappen "Waiting for". Så har du til enhver tid indsigt i udestående spørgsmål og anmodninger.
  10. Med en fuld indbakke kan sorteringen tage et stykke tid, men efter et par timer er din indbakke tom. Du kan dele det op ved at sortere i 10 minutter i dag uden at svare.
  11. E-mails, der er over en måned gamle, er ikke supervigtige. Ellers ville andre allerede være kommet tilbage til dig / du ville have gjort noget ved det. Hvis det er tilfældet, så slet disse e-mails, og spar tid med det samme.
  12. Spar på e-mails. Ved ikke at svare på alle indgående e-mails med det samme, skaber du tid til at gøre fremskridt med opgaver, som du tidligere har markeret som vigtige. Det kræver mod, men det er faktisk vejen til at udføre mere/bedre arbejde. Er det muligt at begrænse dette til maksimalt 3 gange om dagen? Eller endda op til 1 gang?
  13. Et ideelt tidspunkt at sortere e-mails på er lige efter frokost. Så er koncentrationen ikke særlig høj, hvilket er ideelt til et simpelt job som at sortere e-mails uden at svare. Og du får resultater med det samme: overblik over en tom indbakke.
  14. Kører alle mulige opgaver gennem dit hoved, både på arbejde og privat? Skriv dem ned, og sørg for, at de til sidst dukker op i din kalender (hvis der er en deadline) eller i din indbakke som en e-mail.
  15. Når du har sorteret dine e-mails, skal du tjekke, om der stadig er opgaver fra voice-mails, sms'er og eventuelt andre forretningskommunikationskanaler som Skype. Bearbejd også disse til kalenderpunkter eller e-mails, som du kan behandle.
  16. Når du har sorteret e-mails, skal du behandle 'ikke for mig'-opgaverne først. Sæt dig selv i (B)CC, så du kan flytte disse e-mails til 'venter på'-mappen på et senere tidspunkt.
  17. Hvis der er tid tilbage i den tid, du har sat af til at behandle e-mails, skal du efter 'ikke for mig' behandle e-mails fra '2-minutter'-mappen. Foretag nogle hurtige målinger.
.
Rækkefølgen af opgaver på en arbejdsdag
  1. Hvis arbejde eller private ting løber gennem hovedet på dig i starten af arbejdsdagen, så send dem direkte til dig selv som en opgave. Det giver luft!
  2. Ved arbejdsdagens start starter du i din kalender med opgaver, der skal afleveres i dag, og derefter i e-mail-mappen This week med opgaver for den aktuelle uge. Start med den mindst sjove opgave, og få den gjort med det samme.
  3. Jo mindre tid du bruger på at besvare indgående e-mails, jo bedre er din koncentration, og jo mere tid kan du bruge på vigtige opgaver.
  4. Det er nødvendigt at sortere dine indgående e-mails hver dag og besvare nogle få, hvis det er nødvendigt, bagefter ("ikke for mig" og "2 minutter"!). Gør det helst mellem 13:00 og 14:00.
  5. Ved fortrinsvis at arbejde med vigtige opgaver fra dagen før om morgenen og først sortere og besvare e-mail efter kl. 13.00 har du om eftermiddagen overblik til at vælge, hvad der faktisk er vigtigst.
  6. For at modstå fristelsen til at svare direkte på indgående e-mails er det nødvendigt at slå alle notifikationer fra (lyde, pop-ups, synlige ikoner). Søg på Google efter “turn off email notification outlook [eller dit program]”.
  7. Efter (telefon)konsultationer er der ofte lister over handlinger og løfter på papir eller i hovedet. Umiddelbart efter konsultationen er det så nødvendigt at konvertere disse lister til opgaver, som du e-mailer til dig selv. En e-mail pr. opgave. Opgaver med en deadline (løfte) hører hjemme i dagsordenen.
  8. Saml post, noter eller andre fysiske ting, som kræver handling på et tidspunkt. Det kan du tage med dig under eftermiddagens ritual med e-mailbehandling. Det kan nogle gange være en hjælp at tage et billede af det og sende det til dig selv.
Alt starter og slutter med hvorfor
  1. Tag et kritisk kig på din jobbeskrivelse og dit unikke bidrag til den organisation, du arbejder i. Hvad forventes der af dig på arbejdet i de kommende seks måneder? Skriv det ned i en e-mail til dig selv med titlen “Arbejdsmål.”
  2. Er det ikke 100% klart for dig, hvad du skal opnå i de kommende seks måneder? Så lav straks en kalenderaftale for at afklare dette (med kolleger eller leder). Det giver straks klarhed for dig og din organisation! Del dem med dig selv via en e-mail 'Arbejdsmål'.
  3. Hvad er dine passioner? Hvad vil du gerne være mere opmærksom på? Det kan være på arbejdet eller privat. Del dem med dig selv via en e-mail med titlen “My Goals.” Vær ikke for vanskelig, et par nøgleord er nok.
  4. Hvad vil du gerne opnå i dit arbejde i de kommende seks måneder? Det kan være resultater, men også noget som mere kontrol over arbejdet. Skriv et par ord om dette i e-mailen til dig selv med titlen “Mine mål.”
.
Ugentlig vedligeholdelse
  1. En gang om ugen, helst en halv dag før din arbejdsuge slutter, er det tid til at tænke over kortsigtede og langsigtede prioriteter. Start med at gennemgå dine arbejdsmål og dine egne mål (de to e-mails, du har sendt til dig selv).
  2. Begræns den ugentlige vedligeholdelse til højst 30 minutter, og sæt den ind som en opgave i din dagsorden. At tænke på sit arbejde tager lidt tid, men giver overblik, koncentration og endnu mere tid.
  3. En gang om ugen skal du afgøre, om du kommer tættere på dine arbejdsmål og personlige mål. Hvis ikke, så lav mindst 1 opgave for at komme tættere på dem i den kommende uge.
  4. Gå gennem din e-mailmappe en gang om ugen i denne uge. Slet alle afsluttede opgaver. Er der opgaver, som ikke længere er aktuelle? Slet dem, eller flyt dem til senere - måske. Gennemgå mappen senere, og find ud af, om der er opgaver, der skal flyttes til næste uge (til mappen "Denne uge").
  5. En gang om ugen skal du tjekke din kalender for de næste tre uger og afgøre, om du skal oprette nye opgaver for at overholde dine kommende deadlines. Disse vil blive vist i din kalender eller i mappen 'Denne uge').
.
Fortsæt med at bremse arbejdet
  1. Hvis du vil blokere i din dagsorden, hvor lang tid opgaverne tager, så opdel opgaver, der tager mere end 1 time, i 2 eller flere opgaver (f.eks. nyhedsbrev 50% klar og nyhedsbrev 100% klar. Så gør det til 2 eller flere opgaver. Når del 1 er klar, kan du se, om du stadig følger tidsplanen med hensyn til den anslåede tid for del 2. Hvis ikke, har du mulighed for at informere modtageren om, at den kommer senere.
  2. Sæt mindst 20 % af din arbejdsdag af til uforudsete begivenheder. Det handler ikke altid om, at du ikke når din deadline. Pointen er, at modtageren af dit arbejde bevarer kontrollen over situationen. Jo tidligere du kommunikerer, at noget ikke kommer til at fungere, jo mere kontrol har modtageren over situationen.
  3. Besvær med at falde i søvn, fordi arbejdsopgaverne kører rundt i hovedet på dig? Sørg for pen og papir, og skriv opgaverne ned med det samme. Næste dag sætter du dem ind i din kalender (hvis der er en deadline) eller sender dem til dig selv via e-mail. (denne uge – senere/måske – ikke for mig).
  4. Arbejd mere effektivt. Ved at gå i 3 minutter hver time og dermed bevæge dig væk fra dit skrivebord, sænker du stressniveauet i kroppen. Det giver dig bedre mulighed for at koble af fra dit arbejde og blive mere kreativ.
  5. Hvis du har mistet kontrollen over dit hoved i et stykke tid, kan du aktivt genskabe den ved at gå i 5 til 10 minutter. Tag derefter fat på Get Things Done-tipsene igen for at få dig selv tilbage på sporet (dagsorden, denne uge).
  6. Opgaver, der kræver dyb koncentration, udføres bedst om morgenen. Opgaver, der kræver kreativitet, er nemmest om eftermiddagen.
  7. Er du lav på energi og har svært ved at vælge en opgave blandt ugens opgaver? Så prøv en opgave, der kræver mere af din kreativitet, f.eks. en kort brainstorm.
  8. Er arbejdsbyrden stigende, selv om du bruger Getting Things Done og holder (gå)pauser? Lav straks en aftale med en kollega for at drøfte problemerne og bede om hjælp.
  9. Er arbejdsbyrden stigende, selv om du bruger Getting Things Done og holder (gå)pauser? Lav et forslag til din leder, som han kan svare ja eller nej til. Læg de opgaver, der giver dig energi, i din egen opgavepakke, og kom med løsninger på de opgaver, du ikke længere kan udføre.
  10. Hvis en opgave koster dig energi, og en kollega giver den energi, er det så muligt, at den kollega vil udføre opgaven? Kom med et forslag til din leder.

Det kunne også være interessant at læse

16 tips til en ideel arbejdsplads
16 tips til en ideel arbejdsplads

En ergonomisk arbejdsplads fremmer komforten og produktiviteten hos...

De 10 vigtigste fordele ved tidsstyring
De 10 vigtigste fordele ved tidsstyring

Tidsstyring er processen med at organisere og planlægge, hvordan du fordeler...

Produktivitetens paradoks
Produktivitetens paradoks

Vidste du, at 70 procent af medarbejderne siger, at de bruger mere end 40 timer...

Performance management er ikke bare en evaluering en gang om året
Performance management er ikke bare en evaluering en gang om året

Som de fleste medarbejdere vil du gerne gøre det godt i dit job. For at gøre...

headphones

Har du brug for hjælp? Vi er her for dig

Se på vores FAQ eller kontakt os.

thumb

Vores viden og produkter er heltene

Se vores store udvalg af {KENDSKAB} og {PRODUKTER}.

star

Mange kunder gik forud for dig

Læs om deres oplevelse med BakkerElkhuizen

We want to give you the best experience possible, have we selected the right country and language for you?
nl
United States
Engelsk
 
Continue >
Oceania
AU
Australia
North America
US
United States
Other
OT
Other (global)